Tantrisk forløb – Fra klassisk tantra (hvid) til tantrisk elskov/sex (sort)

VIL DU NOGET MED DET DER TANTRA….

SÅ ER HER ET INDIVIDUELT TANTRISK UDVIKLINGS-FORLØB………. Par/grupper er også velkomne

For dig der vil, gå dybt med dig selv – i din personlige udvikling – af den kropslige og energetiske del af tantraen.

– Forløbet starter fra klassisk tantra over hjerte tantra (ana hata) til vestlig tantra med tantrisk elskov –

Det bliver et 1:1 forløb der strækker sig over 3 x 1 dag (fra 10-18) over ca 3 måneder (fleksibelt). Altså 3 dage hvor du og jeg arbejder sammen om din udvikling.

Den klassiske tantra bliver den røde tråd gennem HELE forløbet. Derfor skal du indstille dig på at praktisere øvelser mellem mødedagene.

Ideen er grundlæggende – gennem bevidst arbejde med dig selv – at lære dig selv, at mærke og blive i dig med din egen energi. Det er altså primært kropsligt arbejde for DIG i DIN egen energi (åbning og cirkulation). Helt som i den klassiske tantra.

Når du mestrer den del, får du meget mere ud af mødet med andre som også er åbne og kan cirkulere deres energi. Desuden vil du erfare mere ro i din krop og i dit sind. Og bliver du ramt emotionelt, kan du vælge at bruge en eller flere af øvelserne, du har lært uanset, hvor du er. Herved kan du bringe ro på dit nervesystem og bearbejde/håndtere det, du blev ramt af.

Forløb:

De 3 1:1 sessionsdage vil indeholde følgende:

1. Dag – Arbejde med meditation, åndedræt, lyde/stemme, bevægelse for åbning og cirkulation af egen energi, intro til kundalini yoga.

2. Dag – Hjertetantra (Ana Hata) som giver/modtager, hvor der kommer kontakt og deling af energi med en anden + noget fra dag 1.

3. Dag – Berøring og nærhed i nøgenhed i forskellige stillinger/positioner, tantrisk massage (give/modtage), yoni/lingam massage (give/modtage) og arbejde med tantrisk elskov (ikke 100% obligatorisk) + noget fra dag 1.

I hjemmearbejdet er også registrering af oplevelsen af dig/jer i forbindelse med øvelserne (medbringes men primært til eget brug). Jeg støtter selvfølgelig op om dig/jer mellem mødedagene med råd og vejledning.

Med i forløbet er kaffe/the og frugt. I skal selv medbringe mad til frokost. Det er muligt at overnatte gratis både før og efter mødedagene.